Odinsvej 4 - Fredericia - fundamentunderstøbning

"Bæredygtigt fundament -> så holder det"

Grundlaget

Som i (stort set) alle huse fra den tid, var loftshøjden i kælderen præcis 2m. Gulvet var støbt på den jomfruelige moræneler. Selve fundamentet er støbt direkte mod den rå lerjord, hvilket er dømt til at give fugt og salpeterudslag i kælderen. Det gjorde så ikke så meget på etableringstidspunktet, med den den gang normale brug af kælder. Heldigvis er der her anvendt en stærk beton, som givet vis er årsag til at der aldrig er kommet sætniger af betydning. FUK (fundamentsunderkanten) gik kun lige til underkant betongulv.

Moræneler giver under normale omstændigheder et rigtig stabilt grundlag for en bygning.
Hvis jorden tørrer - ved lange tørkeperioder eller store vandforbrugende træer i nærheden - opstår der risiko for sætninger.

Så skulle kælderen kunne bruges optimalt, var der kun : the hard way:
For at få en tør kælder, var det nødvendigt at etablere et kapillarbrydende (dræning)lag hel vejen omkring kælderen og i gulvet.
Dette ville medføre en opbrydning af gulv og fjernelse af lerjord. Derfor - og for at opnå en fornuftig loftshøjde , blev det nødvendig at grave jorden af og dermed øge fundamentsdybden.
Der skulle i givet fald støbes ½m nyt fundament under det gamle. Derefter etableres et omfangsdræn ved at fjerne lerjorden omkring huset. Det kunne blive nødvendigt at etablere en pumpebrønd for at komme af med drænvandet. I tilfælde af at omfangsdrænet ikke skulle virke, risikerer man at etablere at badekar rundt om huset => shit.
Løsningen blev derfor at køre nuværende fundament til sand - når nu det skulle ske. Derved ville vi desuden opnå, at få et sætningsfrit grundlag. Bekymringer om et omfangsdræn blev elimineret, det blev simpelthen overflødigt, Da sandlaget samtidig gjorde det "selvdrænende".
Forud lå et kæmpe gravearbejde, hvilket blev starten på på transformationen af Odinsvej 4 og min titel som "manden med hullerne i haven"

Alt det der med at sætte elektricitet på eller isolere indvendigt, løser ikke reelt fugtproblemer i konstruktionen. Man risikerer derimod at skabe et reelt indeklimaproblem med skimmel og jeg skal komme efter dig.

------------- SÅ ER DET SAGT -----------

Der blev lagt en undergravende plan

De færreste (forsøger)graver det hele på én gang - så går det altså 100% galt.

Så er der dem, der for overskuelighedens skyld tage ét rum ad gangen - hmmm: risiko for differenssætninger - der vil helt sikkert opstå en lille sætning, men når man tager det hele jævnt fordelt - efter vedstående princip - sætter det sig ensartet.

Først brydes betongulvet op i en ca 1m bred kant hele vejen rundt langs hele fundamentet, så der bliver plads at arbejde på. Resten af det eksisterende gulv bliver liggende som midlertidigt stabilt "trafikareal".

Man (jeg) graver 7 - 8 nye fundamentshuller til nyFUK jævnt fordelt under hele bygningen efter vedstående plan.

Arbejdet sættes igang

Vandhanen, som ses på fotoet, var eneste tapsted i kælderen, da vi overtog huset 1. jan 1982. Nu er der vel et sted mellem 20 og 30?.
Jeg havde en container stationeret på vejen de næste 7 mdr. Disse (gode) fotos er alle eksponeret 11. jan. 1990.

Arbejdet fortsætter..

50 trillebørelæs blev hver dag efter fyraften trillet op ad rampen. Når Morten skulle puttes om aftenen, skulle han lige mærke fars muskler: "Nøøøøj..de var vokset igen"

Der knokles igennem

Rampen var en drager, der oprindelig lå over det store vindue - nå med det beskriver jeg måske et andet sted.???

Af ene eller anden årsag gemte jeg drageren. den måtte kunne bruges. Det kunne den så til det perfekte lige her.

Gennemtæringen midt i drageren udviklede sig gennem graveperioden og skæbnens ironi: den brød sammen, da jeg trillede sidste børrelæs ud - fed fornemmelse - genbrugt til sidste rust.

Skrivbordet fik min kollega (Lene)

Stabiliteten sikres

Skråstagen holder hele huset.
Ved kælderdøren var der ingen sammenhæng i det eksisterende fundament.
Jeg havde derfor støbt en betondrager under kommende gulvniveau - sæ'fø'li' - for at sikre at huset blev stående. Lige præcis det punkt, var ekstremt belastet af huset last og udsat for sammenstyrtning, når leren graves væk.

Princip for understøbningen

Der presses 4 - støbestålbøjler ind i leren i siden, så de sidder fast som længdearmering stålkvalitet
Ved første leverance af hældes betonen kvalitet til niveau 1 støbeskel
Ved næste betonleverance fyldes beton i til niveau 1 i de nu udgravede søjlehuller. De første støbninger er nu forsynet med forskalling og betonfyldes til niveau 2 støbeskel. Ved tredie betonleverance er der nu en ny forsyning nye huller. Huset står nu på (kun) ca. 2/3 af funderingsgrundlaget. Der resterer nu ca 10 cm af søjlen som fyldes med beton, som bankes godt sammen. Ved denne metode minimeres risokoen for sætninger pga. betonsvind ved afhærdning. Huset hviler nu på de første ca 6 søjler. På et tidspunkt mengler kun en søjle flere steder for at hænge sammen. Og det er her en fed fornemmelse at rette de opbøjede søjler ud inden sidste støbninger. Så kan resten af gamle betongulv fjerne og gravningen af

Plan over fotoeksponeringer herunder
Fotos herunder er fra nov. 1989 til april 1990 - beklager kvaliteten - scannede dias

På nogle af fotoen (3, 9, 14, 20, 21, 22...) ses de oprindelige 2 - 3" gamle rør fra "naturlig varmecirkulation" fra før cirkulationspumpen.
Dem skiftede jeg ud, da de ellers kom i vejen for diverse nye døre. Skæremaskine og diverse værktøj fik jeg gennem en længere periode velvilligt stillet til rådighed af min da tidligere kollega Kurt Pedersen, som i mellemtiden var blevet selvstændig VVS'er - så jeg kunne gå og hygge med at omlægge fjernvarmerørene.

Tilsvarende stor tak til min gode samarbejdsparter entrepernør Steen Bach Hansen, som i en lang periode havde stillet en vibrator (nå ja altså til betonudstøbning) (hva' ellers??) til rådighed.

2	3	4	5
6	7	8	9
10	11	12	13
14	15	16	17
18	20	21	22
23	24	25	36
37	38	39

Foto	Tekst
2	Nedgang til kælder. det er der hvor der nu er lille bad i stueplan og bruseniche i kælder
20	Varmtvandsbeholderen var et par år forinden begyndt at lække, men var selvtætnet igen, kort inden den skulle skrottes blev den igen utæt: udnyttet til det sidste.
24	Brandboksen havde vi ved køb betinget blev stående. Den betingelse viste sig overflødig. Men som det fremgår blev det flyttet rundt med under hele processen og senere - dog alene i kælderen. Den har og stadig nu alene været opbevaring for mine dias.
36	Skinnesysten for flytning af brandboks. Bygget af fjernede karme og klodset op på nogle solide kasser, jeg engang fandt 4 - 6 styks af i en container. Jeg har vist en enkelt tilbage. De er alle slidt op. Arbejdstilsyn??

Gå videre og læs om støbning af kældergulvene