Odinsvej 4 - Fredericia - Ny indvendig trappe og bad kælder
"Lækkert bad -> Velvære"
Kældertrappen
Kældertrappen har jeg lavet 1993 - 94 efter støbning af
de fleste gulve - men inden etablering af gulv i baderum, hvor den gamle kældertrappe stadig var i brug.
Desværre er der i disse år et stort hul i min fotodokumentation: For enden af den gamle trappe, havde jeg
etableret et toilet, da jeg havde udlejet førstesalen. Et syn for guder: men man lærer at klare sig.
Opsnøringsplanen (1:1) af trappen fyldte det meste af kælderen, som fungerede som "trappeværksted.
Trapperummet som det ser ud i dag
Trappeudførelsen - som vel nærmest må kunne klassificeres som mit svendestykke som
autodidakt tømrer - er rigtig påbegyndt med indkøb af to bøgetræsbordplader
1993.
Neeeej... jeg er nok startet med at udføre hovedstykket. Alt sammen håndarbejde - træet har jeg sikkert skåret i smig med min håndrundsav
og afrettet med min gamle rubank - hvorefter det er limet.
Ja ja. flere af mine gamle kolleger havde som udlærte tømrere advaret om, at en kvartsvingstrappe, er ikke noget, man bare lige laver.
Men jeg gjorde det.
Fotoet til højre viser entreen på stueplan, hvor jeg indsatte ekstra dør (ej monteret på fotoet)med henblik på udlejning af 1. salen med entre i stuen.
Lige præcis dette projekt har jeg glædet mig rigtig meget til at dokumentere. Desværre mangler jeg igen fotos.
Til gengæld husker jeg - selv om det snart er 30 år siden - tydeligt de overvejelser jeg gjorde mig i processen.>
Rummet er 250 x 242 cm. Skitsen er en rekonstruktion. Jeg ledte hele dagen i går (2023-07-26) efter originalskitse.
Til gengæld fandt dukkede pludselig frem "Julemandens sang", som jeg mange gange de seneste tre år har rodet "alt" igennem og
accepteret, at den nok var forsvundet. Så den glæder jeg mig til at indspille. Jeg skrev den for mange år siden, da jeg
følte mig stærkt krænket over den traditionelle julemands fremstilling. Men jeg kan noget, som de færreste julemænd formår.
Det glæder jeg mig til at fremstille. Nå. men nu er det jo ikke lige emnet. Jeg blev bare lige så glad: Ho ho ho hoooo.
Grundideen
Som udgangspunkt ønskede jeg at skabe plads til både stor brusekabine (jeg hader klæbende forhæng,
mulighed for karbad og bidét.
Som ingeniør er man trænet i at tænke lige/statisk stærke konstruktioner. -
Så jeg tegnede en skitse (ovenfor). Toilettet virkede lidt indeklemt mellem brus og bord.
- Så fik jeg tanken at afrunde hjørnet på brusenichen, og hvem siger bordpladen skal være 62 cm i en ret linie?
- Nu var jeg pludselig igang med nogle organiske - menneskevenlige - former.
- Det gav luft, men badekaret manglede stadig.
- Aha - kune jeg nu trække lidt i brusenichen og sætte en kant på?
- Hov - lignede det ikke en kvart superelipse?
- Association hænger sikkert også sammen med modelskibsbyggeriet med Morten, hvilket
har givet inspiration til den ovale dør til teknikrummet under kældertrappen.
Den kan jeg så regne ud, jeg har lavet før skitsen ovenfor, da den så givet ellers også ville have været supereliptisk.
Den gamle kældertrappe var, hvor brusenichen nu er. Efter den var fjernet og grundplanen var lagt, kunne jeg
nu også først fjerne resten af det gamle gulv, etablere nye afløb, gulvvarmen og lægge
fliser og montere WC
Om superelipser og elipser
Superelipsen er en matematisk formel. Præcis som en almindelig elipse:
Det handler om at skrue på radier og potens. Det kan jeg holde foredrag om.
For at fremstille en ret præcis matematisk korrekt afart af en superelipse, lavede jeg
et regneark som grundlag for afsætningstabel.
Alle former i badeværelset bygger således på matematisk korrekte elipsevarianter.
Indgangen til bruseniche/badekar er så vidt jeg husker en "stor semi superelipse".
Spejlet er tænkt som en opgående "kvadratsuperelipse" (hov den fandt jeg sørmer lige på)
sådan at forstå, at det er konstrueret med ens radier opløftet i "traditionel superelipspotens". Prøv lige selv at regne den ud. Ho ho ho hooo.
Jooww man mover vos.
Venstre foto herunder er dog fra "Simons Suite", som jeg måske senere vil berette om??
"Ovale vindue" i soveværelsegavlen er således ikke ovalt men en ganske traditionel elipse. Dette vindue har sin egen historie, som kommer
her på kanalen.