Odinsvej 4 - Fredericia - Verandaen renoveres

"Sundt indeklima -> velvære"


Grundlaget

Tegningen fra 1930 viser et "forslag med Veranda".
Og det blev det, der blev udført.
Det viste glasparti mellem stue og veranda blev dog ikke udført.
Ved tidligere ejers renovering (vist 1976) blev trappen fjernet og terrassedør flyttet til sydøsthjørnet, hvor også træterrassen blev etableret. Den er jo så nu væk og erstattet af udestuen.
Ved samme renovering (vist 1976) blev alle vinduer skiftet og iøvrigt indsat nyt køkken - Øv for den del af renoveringen.


Som nævnt under sammenhængende renovering var loftdækket uisoleret. I det hele taget var som om alle de uheldige konstruktioner ved huset var koncentreret omkring verandaen.

På grund af det uisolerede betondæk opstod der skimmelproblemer i især verandaens sydøsthjørne.

Murkanten var ført op som en kant rundt om det tagpapdækkede betondækket og dannede et badekar, som blev afvandet gennem et 2" rør i det ene hjørne.




På fotoet yderst til højre ses, at hele rulleskiftet over vinduespartiet var revnet på tværs. Det viste sig ret hurtigt efter vores køb i 1982 at det gav vand ind i stuen. Revnen reparerede jeg med en blanding af cement og betonklæber. Overraskende nok så holdt det helt til det skulle skiftes. Den symmetriske kvist var forskudt i forhold til verandamurværket, hvilket også gav nogle problematiske konstruktioner.


Løsningsmodeller

For at komme alle udfordringer til livs, var alene en helhedsløsning for hele tagkonstruktionen en mulighed.
Begge kvistens flunkvægge skulle flyttes, så de kom til at at flugte med de bærende stuevægge.
Nå men nu er vi faktisk ovre i næste store renoveringsfase KOMMER HER med link OM LIDT
Det var dog en væsentlig beslutning for at kunne fortsætte den videre renovering.

En oplagt mulighed var at "lukke betondækket ind i varmen" ved at bygge 1.salen ud over verandaen - tegningen til højre. (SÅ for Søren: ser nu at skorstene er vist forkert. Skorstenen er altså, hvor skorstenen er.
Æstetisk i forhold til den oprindelige stil ville dette dog virke for voldsomt, selvom det faktisk ville være enklere og sikkert også billigere.


Udbud - beregning

Det blev så besluttet, at udføre betondæk, cirka som vist på tegningen til venstre
Og det blev en del af entreprisen, at entreprenøren skulle tilvejebringe beregningen.
Jeg udarbejdede et hav af tegninger og indgik en god og konstruktiv forhåndsdialog med Irene, Fredericia Kommune.
Irene var ikke tilfreds med mit forslag til kvist mod vejen. Det var jeg rigtig glad for, for jeg var også lidt ked af det usymetriske kvistforslag. Resultatet af ændringen blev til gengæld rigtig godt.





Forberedende arbejder

I marts 2011 blev aftale indgået med entreprenør. 2011-04-12 forelå på entreprenørs foranledning beregning fra RA (den kommer måske på link her) .
Opdraget var på grundlag af mit tegningsoplæg at beregne drager til at bære den kommende murstensfacade OG at betondækket skulle bære sig selv plus nyttelast. Selvom jeg forventede og stadig gør, at det eksisterende dæk ville kunne bære det hele, turde jeg ikke risikere, at tiden var svækket tilstanden. Desuden ønskede jeg en fuld valid beregning fra rågivende ingeniørfirma. Jeg kunne selvfølgelig som tidligere selv have udført beregningen, men det forsikringsmæssige skulle være i orden tildenne opgave.

Og så måtte jeg igang med at klargøre for entreprenør

1 2 3 4
5 6 7 8
9 10 11 12
13 14 15 16
17 18 19 20
21 22 23 24
25 26 27 28
29 30 31 32
Foto Tekst
1 2011-03-12 påbegyndes fjernelse af den gamle murede gesims

4 Afdækning af den indvendige konstruktion - tilstand af loftsbjælker og klargøring for etablering af midlertidig understøttning for gamle kvistfacade.
8 Tagpap og løs beton fjernes. Betondækket ser ok ud. det løse er alene fra afretningslaget
9 Der er nu "rejst telt" omkring arbejdsområdet
11 Der er slået hul helt igennem dækket for at forny loftsudtaget for el
12 Det gamle rulleskifte fra 1931 synger på sidste vers
13 Vinduesoverligger og bærer af rulleskifte var også helt færdig - tak for veludført tjeneste
19

Kontrolmåling og tilstand af den indre overligger, jeg lagde op 1990. Den er iøvrigt - allerede dengang - dimensioneret for at kunne bære en mulig mur som angivet på tegning herover.
20 Udskiftning af træoverligger med ny muroverligger
21



Rulleskifte over terrassedør sikres vha. muroverligger og vinkeljern.
Hvorfor det skulle være nødvendigt, husker jeg ikke.
Nu men bagved ligger den trapezformede rende, som Michael, Erritsøblikkenslageren udført til bygherrens tilfredshed.
Den blev dog udskiftet med almindelig ny rende, da taget blev hævet.
22 2011-04-27 Den kvistbeklædning, jeg etablerede ???? fjernes og det oprindelige bindingsværk bliver synligt.
24 2011-05-28 Den nye drager er nu på dramatisk vis båret op på vej til endelig station.
25


Det ses tydeligt, at nederste af kvist med rem er fjernet for at give plads til drager.
Kvistfacaden er "hængt op" fra indvendig side, hvor vægbeklædning ses.
Vi benytter jo stadig soveværelset på det her tidspunkt
26

Drageren bakses på plads. Armeringsjernene boret igennem drageren, skal sikre betondækket mod "udglidning" altså sammenhæng.
27 "Nervøsitetssikring" af betondæk under udstøbning.
28

2011-05-31 Støbning igang.
NB: Uden vibrering og jernene trådt helt ned.
Nå ja man må vel forvente, at fagfolk ved, hvad de har med at gøre?????
Ganske vist udført udsparringer for genmontering af gelænder.
29



2011-07-19 Efter afforskalling afsløredes den mangelfulde vibrering, et elendigt støberesultat Gelænderet er korrekt genmonteret - men kun midlertidigt. Det gelænder, vi havde været to til - med nerverne udenpå - havde en af folkene taget på ryggen og båret op via en stige .... vanvittigt. Men tag lige at bemærke den meget fint murede nye gesims. Flot arbejde murersvend.
31

2011-08-04 På trods af den elendige støbning, blev rende monteret.
Som det ses er det store vinduesparti og (ses gennem udestuen) terrassedørspartiet isat.
32


2011-10-27 Teknologisk Institut undersøger - efter aftale med entreprenøren - validiteten af støbningen. Den blev kasseret. Dækket blev brudt op. Gelænderet blev parkeret i soveværelse i adskillige mnåneder til der kunne støbes nyt dæk.
NOTE:




















Arbejdet ligger jo så stille til ???? mens vi venter på TI-rapporten og planlægning af videre forløb.
Jeg bliver (naturligvis) utryg ved hele procesforløbet inkl. beregningen - hvilket dog sikkert er ubegrundet - da den var rekvireret gennem entreprenøren.
Beregningen fra RA tilgår mig først 2011-10-31 som baggrundsmateriale for TI. Beregningengerne er dateret 2011-10-28. Sikkert blot udtryk for at de er printet ud den dato. Det rejser dog tvivl om, der reelt har ligget en beregning. Men det har der selvfølgelig.
At jeg ikke har modtaget tidligere trods adskillige rykkere er sikkert mere et udtryk for entreprenørens generelle arrogance over for sine kunder. Nå men hvorom alting er, foranledigede jeg et større ressearch for SELV at finde et fornuftig ingeniørfirma.
Det fandt jeg: Gregersen og Olsson, som jeg fik et godt samarbejde med om både det nye betondæk og beregning af de øvrige konstruktive ændringer.

(SKAL NOK flyttes???) Og lad mig lige understrege, at dette skriver jeg ikke for at udlevere nogen entreprenør e.l. Derfor undgår jeg gerne at nævne "The Bad Guys" ved navns nævnelse
Formålet med denne hjemmeside er, at at dokumentere husets forandring idet jeg håber, at nogen kan bruge den konstruktivt til at være opmærksom på og undgå evt. svigt i byggeri.
En renovering og et fuldendt byggeprojekt, jeg qua hjemmesiden vil kunne tage med mig, også når jeg har videregivet mit ejerskab til nogle nye ejere, der forstår at værdsætte sit erhvervede liebhaveri. Forhåbentlig får en og anden entreprenør røde ører og måske kan lære fremadrettet at gøre sig UMAGE???

Og så kommer her et nyt "Ekstraordinært afsnit" på hvordan, det burde være gjort fra start:


NYT NYT betondæk

Så glem alt om ovenstående støbning fra foto 28. Her kommet et godt betondæk


Som Gregersen & Olsson foreskriver på tegningsudsnittet her til højre skal der til denne type opgave anvendes bjælkevibrator.

Og så kunne vi fortsætte, hvor vi blev afbrudt 15 måneder forinden.

1 2 3 4
5 6 7 8
9 10 11 12
Foto Tekst
1 2012-08-04 kl 9:52 I forventning om, at næste støbning bliver ok, kan fjernelse af kvistbeklædning iværksættes.

Også som led i blotlæggelse af hele tagkonstruktionen med henblik udarbejdelse af præcist udbudsmateriale for næste fase "store projekt" HER KOMMER LINK TIL DET
Sidste teenager var flyttet ud af huset, så vi nu kunne flytte i kælder og rømme tagetagen (TEKST FLYTTES MÅSKE)
3 2012-08-04 kl 17:48 Det gamle bindingsværk skal en tid endnu indgå som midlertidig klimaskærm og derfor (igen) "hængt" op på et midlertidig konstruktion.
4 2012-08-12 Det 15 mdr. gamle betondæk er endnu ikke brudt op. Gelænder ses stadig i baggrunden.
5 2012-08-21 Betondækket er nu brudt op og gelænderet parkeret i soveværelset
Som det fremgår, var kritik af støbning berettiget. Armeringsjernene var trådt helt ned på isoleringen.
7 2012-08-28 Så er den endelige støbningen endelig igang
10 2012-08-05 Vandtætningsmembran.
12 2012-09-27 Hermed er verandaprojektet med gelænder i baggrunden monteret endelig afsluttet med 1½ års forsinkelse.
Soveværelset er nu indrettet til værksted for forabejder for "det store tagprojekt"