Odinsvej 4 - Fredericia - Udestue og værksted

Resultatet

På fotoet fra 2010-10-31 her til venstre ses den færdige udestue med kælderrummet under.

Vejen hertil var lang og fuld af mange overvejelser og tegnearbejde, som kun var lykkedes vha. AutoCad. Og det er jeg da meget godt tilfreds med

Basissituationen 2006

Fotoet fra 2006-12-22 her til højre viser udgangssituationen.

Jeg havde lige siden tidernes morgen været træt af træterrassen, som let blev 'glat i vådt føre', blade fra planterne føg sammen under terrassen og det så i det hele taget rodet ud nedenunder. De to vinduer under terrassen må jeg have muret til allerede omkring 1991, ved dræningen, hvor jeg også havde udvidet terrassen med ca ½ m.
I samme omgang må jeg - inden støbningen af gulvet ? - lagt jordledningen fra tagnedløbet i hjørnet uden om huset??. Men hvilken vej??

Der projekteres...

Snittegningen viser, hvilke udfordrende bindinger der lå i at æstetikken til at gå op i en højere enhed med god lofthøjde, tilstrækkeligt fald på uden at taget ville komme til at dække for døren.
Tanken at udestuen også skulle fungere som drivhus (før det selvvandende drivhus var i overvejet). Derfor blev plantekummen tænkt ind for at få rigeligt grønt over jorden.
Samtidig skulle der være god loftshøjde i kældererrummet, som på projektstadiet var trænkt som depotrum for diverse arvegods.

Der beregnes....

Beregningen af betondækket var en særlig udfordring. Jeg havde ikke siden teknikum beregnet betondæk. Så dette var første gang, jeg skulle udføre en reel anvendelig konstruktion.
Jeg tyedede derfor naturligt til "Teknisk Ståbi". Det var ikke bare lige at sætte mig ind i igen. Så måtte jeg på det gamle loft (før store ombygning), hvor mit gamle kompendiemateriale i mange år havde ligget til udsmidning. Jeg begyndte at sætte mig ind i mine beregninger og pludselig blev jeg ramt af en åbenbaring, da jeg huskede meget af beregningsprocessen. Så vha. gamle noter, Ståbi og diverse normer fik jeg lavet en plausibel beregning. Dobbelt så meget jern som beregnet og stærkere beton og det holder!!

Der anmeldes......

Med baggrund i BR 2010 skulle projektet alene anmeldes - ikke godkendes.
Så far (jeg) lavdede det nødvendige materiale for anmeldelse, men fik en godkendelse. Den kom dog (som jeg husker det) først den dag, vi foretog den sidste udstøbning??
I mellemtiden havde den været over naturbeskyttelsesloven på grund af nærhed til Volden, hvilket jeg så ikke forstår i betragtning af så meget andet "uheldigt", der er udført klods op ad.
I anmeldelsen havde jeg indtegnet en meget tænkt (og grim) udvidelse af førstesalen. Den bliver så aldrig realitet.
Det jeg så synes er lidt underligt er, at de 16 m2 kælder ikke skal hverken godkendes eller anmeldes. Som jeg tolker BR 2010 kan man i princippet uden videre lave kælder på hele grunden??

Arbejdet går igang

På fotoet fra 2007-04-20 her til venstre er vi så endelig igang.

Det efterfølgende arbejde har jeg ved de nummererede fotos dokumenteret i nedenstående billedgalleri med tilknyttede kommentarer efter bedste hukommelse.

Når jeg nu betragter arbejdspladsen må jeg prise mig lykkelig for at arbejdstilsynet aldrig dukkede op, men endnu mere for at alt gik godt.
Når jeg generelt tænker på arbejdet har jeg en følelse af, at "nogen har holdt hånden over os", tror jeg Pia sagde. Vi har været ekstremt heldige med at vejret artede sig. Under hele gravearbejdet (også dette) holdt det tørvejr gennem hele processen. En dag kom dog en meget let kortvarig finregn. Leren blev dødglat og jeg røg lige ned på knæ med fyldt børre i containeren. Kunne være gået rivende galt.

.

1	2	3	4
5	6	7	8
9	10	11	12
13	14	15	16
17	18	19	20
21	22	23	24
25	26	27	28
29	30	31	32
33	34	35	36
37	38	39	40
41	42	43	44
45	46	47	48
49	50	51	52
53	54	55	56
57	58	59	60
61	62	63	64
65	66	67	68
69	70	71	72
73	74	75	76

Foto	Tekst
1	Dejlig moræneler at grave i. På det store foto ses tydeligt den glatte flade i leret. Det var stort hver gang, jeg kom ned at få "føling" med sandlaget.
2	Jeg har forsøgt at registrere alle ledninger i jord. Det hvide i forgrunden stammer fra en fællesantenneforening, som er nedlagt. Kablet er nu fjernet. Hovedkablet er i sin tid åbenbart vilkårligt grave ned på tværs af grundene. Da jeg gravede ud til cykelskuret i 1980'erne stødte jeg på forsyningskablet, som gik til en fordelerboks ved sydskellet. Det blev beskyttet ved et foringsrør, men kan nu også fjernes, om man engang skulle støde på det. Det gule fleksrør har jeg ikke lige noget bud på, men det er givetvis mig selv, der har lagt det der. De to kabler, som går ind i foringsrøret er strøm og telefon til garagen. Dem har jeg etableret ?? i hvert fald før nogen tænkte mobil/smartphone. Alene strømkablet er i funktion i dag. Det er det foringsrør, man bør have fat i, om man engang ønsker at etablere kraft el-lader i garagen. Regnvandsafløbet er lagt om (værkstedet) og røret naturligvis også fjernet.
13	Der er så dukket et kabel mere op (også foto 4) som går ind i det gule rør, hvor jeg også havde etableret træktråde. Tror de ikke det er i brug mere?? Se også fotos 42 + 43. Brædderne over armeringsnettet er lagt for at sikre korrekt placering af gevindbøsninger i gulvet. Meningen er at kunne spænde maskiner fast i gulvet.
15	Spanden ved stigen dækker mod beton i pumpebrønden.Bag den ses betonklodsen, som ved "fødslen" tilsyneladende er armeret med diverse jern. At det har været nødvendigt med så stor en klump beton under hjørnet er mig uvis.
16	Tømrerbænken, som har tilhørt min mors onkel, har vel 100 år på bagen og har stået på Hadsundvej 136 i en menneskealder, var en en slem forfatning og på vej til at ryge ud. Nå. Men den kunne jo bruges som understøtning for atøbning af loftet i værkstedet. Da den endelig var bukseret ned, kunne jeg konstatere, at her skulle da være værksted. Ellers planlagt til depotrum.
17	Lecablokkene, som ses i enden af værkstedet, blev sat ind, da vi (nok jeg) fik en idé om på et tidspunkt at lave en gang til tørring af træ og evt. med forbindelse til garagen.
44+45	Jernene med gevindbøsninger er placeret for at give fæste for udestuen og kommer naturligt til også at være en del af armeringen.
53	Så er værkstedet taget i brug her 2008-02-26, hvor drageren til udestuen er under limning. "En mand kan ikke have for mange skruetvinger" skrev han senere på FB. Så passer det jo nok.
60	Jeg har altid været facineret af de originale gamle smalsprossede vinduers evne til at modstå kraftige vindstød. Jeg blev simpelthen nødt til selv at prøve fremstillingen. Jeg fandt derfor en gammlel høvl og sleb jernet i profil. En lille justering og det var som tilsigtet. Fotoene 60 - 63 er "født" med forkert dato - gl. apparat
64	Fotoet her er fra 2008-07-23 det store gavlparti i udestuen.
65	Specialfremstillet ramme til oplægning af termotaget.

Og så blev det tid for næste projekt Renovering hovedtrappe og fordør , som allerede var igangsat.